Mit bedste valg

Published on February 5, 2011 by   ·   No Comments

Af søster Zuwena Marstrand

Da jeg første gang kom til øen Zanzibar ved Tanzanias østkyst i 1984, var der kun én ting, som jeg ikke var ovenud lykkelig for, – at 95% af befolkningen var muslimer. Fra jeg var 8 til 11 år gammel, boede jeg med mine forældre i Botswana. Da det nu endelig var lykkedes mig at vende tilbage til Afrika, i en alder af 25 år, var det for at genfinde den afrikanske kultur, som havde betydet så meget for mig, da jeg var lille. Og altså ikke for at havne et sted hvor den arabiske kultur var den dominerende. Men Gud er Stor og ved hvad der er bedst for os; og det er ofte forskelligt fra, hvad vi selv regner med. Det erfarede jeg de knap 6 år, hvor jeg boede og arbejdede som møbelsnedker på Zanzibar.

Gæstfrihed og varme
Den gæstfrihed og varme hvormed folk modtog mig gjorde et stort indtryk. Jeg bemærkede også hurtigt den store omsorg og hjælpsomhed folket praktiserede indbyrdes. Man delte sin mad med hvem som måtte dukke op og man respekterede de ældre. Mænd og kvinder levede på lige fod, man gav hjælp og penge til de trængende, selv om mange af giverne ikke selv vidste hvor de skulle skaffe mad til morgendagen. Man overlod folks fejltrin til Guds regnskab i stedet for selv at udføre hævnaktioner osv. Jeg erfarede, at jo mere folk kendte til deres religion Islam, desto flere gode egenskaber var de i besiddelse af.

Hvad manglede jeg?
Afrikanere har altid været vant til at hjælpe hinanden og være taknemmelige for hvad de har. Derfor kunne de, som jeg så det, langt bedre bevare deres kultur. Muslimerne på Zanzibar var dog alligevel en smule anderledes og havde en endnu bedre levevis, følte jeg. Det skyldes vel, at det er et ø-samfund, hvor de muslimske leveregler er vidt udbredte. Inde på fastlandet hvor der er flest kristne, er den europæiske livsstil et forbillede og den materialistiske stræben højere end blandt de lærde muslimer. Hvad var det for noget med denne religion, kaldet Islam, som optog folk så meget? Hvad var det for en indre ro disse fredelige mennesker havde fundet og som jeg selv manglede?

Jeg spurgte min nabo, om han havde noget, jeg kunne læse om Islam. Jeg begyndte efterhånden seriøst at overveje at blive muslim. Da var der gået ni måneder, men det var selvfølgeligt et stort skridt at tage.

Drømmene
Så fik jeg to stærke drømme. I den første drømte jeg, at jeg var alene i en kirke og jeg knælede ved alteret. Pludselig lettede jeg og fløj op under loftet, hvorpå jeg landede midt i kirkeskibet. En mand, en kvinde og en præst var i det samme kommet ind i kirken. Præsten blev forbavset og spurgte, om jeg ikke ville lære noget om religionen.

Jeg svarede: “Jo, men ikke denne religion”. I den anden drøm, et par dage efter, drømte jeg, at jeg gik ude for at købe et muslimsk bedetæppe.

Jeg er overbevist om, at de to drømme ledte mig til at tage den største og bedste beslutning i mit liv; jeg konverterede til Islam. Og jo mere jeg læste om religionen, desto sikker blev jeg på, at jeg var gået den rette vej. Den perfekte vej, som jeg stadig anstrenger mig for at følge mere og mere intens. Jeg havde intet hastværk med at finde en mand, for jeg havde jo desværre også set dårlige eksempler af muslimer, som ikke rigtig fulgte deres religion og sådan en mand var jeg ikke interesseret i. Da følte jeg ikke, at jeg kunne få alle de rettigheder og den beskyttelse Islam påbyder manden at give sin kone. Følelserne skulle i dette tilfælde ikke råde over forstanden. Så først flere år senere fandt jeg den gode religiøst praktiserende mand, som jeg nu er gift med. Han er fra “min” ø Zanzibar og hvad kan en kvinde ønske sig mere end at være gift med en mand, som gør sit bedste for at leve op til de pligter og det ansvar religionen pålægger ham og tilmed elsker sin kone? Jeg takker Allah, Alhamdullilah.

Tags:

Send til en ven Send til en ven

Readers Comments (0)

Comments are closed.

Relaterede

Seneste indlæg