Mødet med Islam

Published on February 5, 2011 by   ·   No Comments

Af søster Asija Kristensen

I Allahs den Nådiges den Barmhjertiges Navn

Allah er Enestående. Han er Skaberen og ved derfor, hvad der er bedst for Sine skabninger. Iblandt alle Allahs skabninger er jeg kun en af dem. Jeg er dyb taknemmelig, at Allah den Almægtige har ledt mig til den rigtige vej.

Inden jeg kommer helt konkret ind på, hvorfor jeg valgte at leve mit liv i pagt med Allah, må jeg beklage mit ordforråd, da jeg synes, det er enormt svært at beskrive den fred, taknemmelighed og lettelse jeg har følt i mit liv efter at have antaget og underkastet mig Guds sande religion Islam.

Respekt for hinandens livsstil
Mit første møde med Islam startede i mit ægteskab. Jeg havde inden jeg blev muslim indordnet mig under mange af Islams love, såsom ikke at spise svinekød og drikke alkohol. På daværende tidspunkt var jeg overbevist om, at et ægteskab godt kunne fungere på trods af to forskellige kulturer og religioner. Det med de nye spisevaner var bestemt ikke altafgørende, hvis vi bare kunne respektere hinandens livsstil og ellers mødes på midten.

Min ægtefælle var både hjælpsom, tolerant og ansvarsbevidst, så jeg var fuldt ud tilfreds med vores forhandlinger. Igennem det ellers Iykkelige ægteskab fornemmede jeg dog gentagne gange, at min mand var rastløs, han kunne ligesom ikke få dagen til at gå med noget rationelt. Vel talte vi af og til om hans religion Islam og det var i disse stunder han fuldstændig forandrede sig. Han blev genert og ydmyg, men dog fuld af beslutsomhed. Jo mere jeg spurgte, jo mere ivrig blev han i sine anstrengelser for at fortælle mig, om alt det smukke Islam har at tilbyde mennesket.

Jeg blev overbevist om, at han længe havde gået og ønsket, at min interesse skulle dukke op og at jeg ville begynde at spørge og måske få forståelse for grunden til hans rastløshed, som efterhånden dominerede hverdagen temmeligt meget.

Åndelig næring er livsvigtig
Al den rastløshed skyldtes hans manglende næring ikke fysisk, men åndeligt. Han havde brug for at fordybe sig i sin tro og praktisere den i livet. Jeg Iyttede og vi snakkede en hel del og blev enige om, at selvfølgelig skulle han søge mere viden i troen. Jeg lovede mig selv at forblive tolerant, også selv om det indebar en forandring i vores hverdag i form af øget praksis af Islam. Jeg havde måske allerede på dette tidspunkt inderst inde en fornemmelse af, at vores liv sammen ville blive endnu mere Iykkeligt. Der gik heller ikke lang tid, inden der skete forandringer. Min mand fik lige pludselig en masse energi og selvtillid, som blev brugt til tilbedelse af den Almægtige og Barmhjertige Allah og som smittede af på os i hjemmet. Jo mere viden han blev i besiddelse af, jo mere balance fik han i sit liv. Vores ægteskab begyndte at spire på en helt ny måde, fuld af renhed og en højere Iykke. Det satte mine tanker i gang. Jeg funderede meget på, hvad der var drivkraften bag denne glædelige forandring. Jeg besluttede endelig at give efter for min nysgerrighed; nu ville jeg også selv vide noget om Islam. Jeg besøgte en muslimsk kvinde, som skulle hjælpe mig til at få besvaret alle de spørgsmål,som jeg i længere tid havde gået og tænkt på. Jeg havde allerede skrevet mange spørgsmål ned på papir. For der var jo mange ting, jeg fandt besynderligt i Islam. Bl.a. hvorfor skulle kvinder gå tildækket, når muslimerne var så fulde af fromhed og renhed. Var det mon ikke alligevel en form for kvindeundertrykkelse?

Den muslimske søster, som tog imod mig, var meget hjertelig og venlig. Det krævede virkelig, at man Iyttede koncentreret, da hendes danske sprog, på daværende tidspunkt ikke var så korrekt. Men det havde sine fordele, for opmærksomheden var virkelig rettet mod hende og det hun fortalte. Hun var utrolig dygtig og havde stor viden om sin religion.

Mine mistroiske spørgsmål
Jeg lagde stærkt ud med mine mistroiske spørgsmål, men dem ønskede hun bestemt ikke at besvare i første omgang. I stedet for skete der et rolleskift; hun stillede spørgsmål og jeg måtte besvare dem. Hun fokuserede mest på, om jeg troede på Gud og om det havde nogen indflydelse i mit liv. Ud fra det begyndte vi med at fordybe os i Allahs Enhed. Jeg begyndte at gå til hende jævnligt og under hele undervisningsforløbet fascinerede det mig meget, at der var et svar på alle de spørgsmål, som jeg ønskede besvaret. Spekulationen om den store gåde og meningen med livet, såvel som døden, havde givet mig mange søvnløse nætter. Jeg fik nu et fornuftigt og logisk svar på de mange spørgsmål, jeg havde tumlet med.

Islam i hjertet
Islam kunne gå fuldstændig i detaljer omkring alle livets aspekter, ja også om døden. Der var ikke overladt noget til tilfældighederne, men alt var nøje begrundet. Jeg blev utrolig egoistisk, jeg kunne ikke få viden nok, jeg ville lære mere af denne vidunderlige religion. Jeg måtte beherske min nysgerrighed og give plads til andre kvinders spørgsmål, som også deltog i undervisningen.

På et tidspunkt følte jeg det næsten som et spørgsmål om at overleve. Min sjæl hungrede efter viden. Langsomt kunne jeg dog mærke, at min sjæl fik mere og mere ro, eftersom jeg fik mere og mere viden. Jeg håber, Allah vil tilgive mig for denne selvoptagenhed.

Nu fornemmede jeg selv denne forandring, som tidligere var overgået min mand. Islam havde taget plads i mit hjerte og jeg var klar til fuldt ud at underkaste mig Allahs love. Det føltes på ingen måde forkert, men snarere som en selvfølgelighed at sige ja til Islam.

At konvertere til Islam er den absolut bedste beslutning, jeg har taget i mit liv. Jeg kan kun opfordre andre til at søge viden og med Allah den Ophøjedes vilje, vil I også igennem overbevisning kunne blive i stand til at bekræfte: Der er kun én gud, Allah, og profeten Muhammed (fvmh) er den sidste profet. Må Allahs fred, velsignelse, beskyttelse og retledning være med alle mine muslimske søstre og brødre.

Tags:

Send til en ven Send til en ven

Readers Comments (0)

Comments are closed.

Relaterede

Seneste indlæg