Koranen om have og floder

Moderne videnskab har opdaget, at der, hvor to forskellige have mødes, er der en barriere mellem dem.
Denne grænseflade deler de to have, så hvert hav har sin egen temperatur, saltholdighed og massefylde.
Eksempelvis er Middelhavets vand varmt, saltholdigt og mindre tæt, sammenlignet med Atlanterhavets vand.
Når Middelhavets vand kommer ind i Atlanterhavet gennem Gibraltar tærsklen, bevæger det sig flere hundrede kilometer ind i Atlanterhavet i en dybde af ca. 1000 m med sin egen varme, saltholdighed og mindre tæthed som karakteristika.
Vandet fra Middelhavet stabiliserer sig ved denne dybde.

Selvom der er store bølger, stærke strømme og tidevand i disse have, blandes de ikke eller overskrider denne barriere.
Den Hellige Qur’an nævner, at der er en barriere mellem de to have, som de ikke overskrider.
Vores skaber fortæller os i Koranen:

Men når Koranen omtaler, at der er en grænseflade mellem ferskvand og saltvand, nævner den eksistensen af en stærk skillevæg udover barrieren.
Vores skaber har fortalt os i Koranen:

Man kan spørge sig selv, hvorfor Koranen nævner denne skillelinie, når den taler om adskillelsen mellem fersk- og saltvand, men ikke nævnte den, da den talte om adskillelsen mellem de to have?
Moderne videnskab har opdaget, at ved flodmundinger, hvor fersk- og saltvand mødes, er situationen noget anderledes end den, hvor to have mødes.
Det er blevet opdaget, at det, der adskiller ferskvand fra saltvand ved flodmundinger, er en zone, der med en tydelig diskontinuitet i massefylde adskiller de to lag. Denne grænseflade har en anden saltholdighed end ferskvand og saltvand.

Denne oplysning er blevet opdaget for nylig ved hjælp af avanceret udstyr til at måle temperatur, saltindhold, massefylde, opløst ilt etc.
Det menneskelige øje kan ikke se forskellen mellem de to have, der mødes.
For os ligner de snarere et sammenhængende hav.
Ligeledes kan det menneskelige øje ikke se opdelingen af vand ved flodmundinger i de tre slags: ferskvand, saltvand og grænsefladen.

Tags: Koranen