Islam! Min religion

Published on February 5, 2011 by   ·   No Comments

Af søster Mariann

I Allahs den Nådiges den Barmhjertiges Navn.

Hvis jeg skal prøve at beskrive, hvad det var. der til at begynde med. dvs. for ca. ti år siden, fik mig til eller drev mig, om man vil, til at anskaffe mig den danske koranfortolkning, som var mit første rigtige møde med Islam, må jeg nok indrømme, at det var en vis nysgerrighed, overfor dette mærkelige fremmede, som jeg ikke havde nogen anelse om, hvad var.

Men der var også noget andet og udefinérbart, der på en måde gjorde, at jeg ikke kunne lade være. Jeg var ikke det, man kan kalde et religiøst menneske. Tværtimod så var hele min opvækst præget af en ateistisk tankegang og religion var for mig kun noget, man gjorde grin med. Samtidig skal også lige nævnes, at jeg altid har været meget retfærdighedssøgende og har altid følt en dyb medlidenhed med de stakkels mennesker, som uden skyld må lide her i verden. Så noget ondt menneske var jeg vel heller ikke.

Jeg manglede bare kontakten til Gud og denne mangel var meget væsentlig; jeg vidste det bare ikke.

Mødet med Koranen
Nu sad jeg så der, for første gang i mit liv, og læste om Allah, profeter, engle, djinner, Paradis og Helvede. Jeg tror nok, at jeg dengang fik læst et par surah’er, så havde jeg fået nok. Jeg har vel allerede dengang følt dybt i mit hjerte, at her er sandheden. Her sad jeg med den største gave menneskeheden har fået, nemlig Guds ord, men jeg kunne umuligt rumme det hele på en gang. Det ville jo betyde en fundamental forandring i mit liv. Hele min tankegang skulle totalt omlægges. Derfor gjorde jeg, som man nogle gange gør, når man bliver skræmt: Jeg vendte ryggen til, lukkede øjne og ører og ville ikke vide mere og syntes vist egentlig, at det var nemmere, om jeg kunne glemme det hele igen.

Men jeg havde åbnet døren på klem og havde fået et glimt af sandheden og det havde bidt sig fast i mit hjerte. Så selv om jeg prøvede at ignorere det og ikke rørte den Hellige Koran i de næste ca. to år, så kunne jeg ikke lade være med meget ofte, at tænke over det jeg havde læst.

Accept af Allahs enhed
At vi er skabt af Gud, accepterede jeg næsten med det samme. Måske har troen været der hele tiden i min underbevidsthed; man bliver jo som bekendt født som muslimer. I hvert fald sagde min logiske sans mig meget hurtigt, at JA, sådan må det være.

At der kun findes en Gud, havde jeg absolut heller ingen problemer med. Nej, det var helt andre ting, som var svære for mig at tænke på. F.eks. det at Gud havde skabt engle, som var usynlige for os og som adlyder alle Guds befalinger. Jeg følte, at jeg betragtet alle steder og det havde jeg det dengang meget dårligt med. I modsætning til i dag, hvor jeg føler, at det er en naturlig og meget god del af den verden, vi lever i. Der skulle som sagt gå et par år, hvor jeg slogedes med disse meget forvirrede tanker. Pludselig en dag faldt det hele på plads og jeg fik en indre ro, som jeg aldrig havde haft før. Fra da af, var der kun én vej for mig og det var fremad. Hvor jeg før ikke havde ønsket at vide noget, så kunne jeg nu ikke få nok viden. Udover at læse Koran-forklaringen, først på dansk, siden på engelsk, læste jeg alt, hvad jeg kunne få fat på af islamisk litteratur.

En hel ny verden åbnede sig for mig og jeg følte, at jeg havde meget der skulle indhentes.

Den nye viden
Den nye viden jeg på dette tidspunkt tilegnede mig, måtte nødvendigvis resultere i en omlægning af min dagligdag og det gjorde den da også på en meget positiv måde, synes jeg selv. Det at man som muslim ikke må spise svinekød og drikke alkohol, var for mig ikke noget problem og det samme gælder, tror jeg, for de allerfleste konverterede muslimer. Det er en negativ del af ens liv, som man kun er meget lettet over at vende ryggen. Det siger sig selv, at helbredet nyder godt af afholdenheden, men også i min omgang med muslimske venner, kunne jeg nu nyde godt af denne tryghed, det giver, når alkohol er totalt bandlyst. En tryghed som muslimske børn også nyder godt af.

Bønnen var også en meget stor del og ny oplevelse for mig. At stå der ren og uden dårlige tanker og henvende sig til den Almægtige Allah – for det er jo det, man gør – det er nok den mest positive oplevelse man kan have.

Frygten forsvinder
I det hele taget får man nogle nye værdinormer, når man bliver muslim. Frygten for at miste ens ejendele, frygten for at folk ikke bryder sig om en, frygten for at store ulykker pludselig skal overgå én, frygten for døden; i det hele taget frygten som dominerer så mange menneskers liv og som invaliderer mange psykisk, bliver om ikke helt fraværende, så i hvert fald lettere at leve med. Man får en meget velgørende ro i sit indre. Det er efter min mening en uhyre vigtig ting. Ikke kun for en selv, men i høj grad for ens omgivelser og dermed også for samfundet.

Det er klart, at jeg er glad og taknemmelig, fordi jeg lærte Islam at kende. Jeg har mange positive ting at tænke på i den sammenhæng, men jeg har desværre også oplevet noget negativt.

Det er bare ikke Islams skyld, for der findes ingen fejl i Islam. Islam er verdens eneste redning, hvis vi bare ville indse det. Nej, fejlen ligger selvfølgelig hos os mennesker. Da jeg helt til at begynde med lærte om Islam, troede jeg, måske lidt naivt, men alligevel helt naturligt, at alle muslimer var enige i hvert fald om deres religion. At de altid ville forstå hinanden og hjælpe hinanden, uanset hvor i verden, de kom fra. Men, desværre, sådan er det jo slet ikke. Man er i dag delt op i mange forskellige sekter og man ønsker i de fleste såkaldte “islamiske lande” ikke engang at Islam skal blomstre. Muslimer kan godt være hårde imod hinanden og det synes jeg er sørgeligt, når man tænker på, at vi også samtidig må lægge ryg til ikke-muslimernes fejlopfattelse af os. Vi har jo virkelig de bedste forudsætninger for at enes og beskytte hinanden og at vise omverdenen, at det vi står for, også kan lade sig gøre i praksis. Desværre bliver vi ved med at opføre os, nøjagtig som vores modstandere ønsker, at vi skal opføre os, nemlig at strides indbyrdes, så vi aldrig får den styrke, som vi burde have. Med Allahs hjælp og ved brug af Koranen og profeten Muhammeds (fvmh) sædvane, kan vi nå meget langt.

Det var så nogle af de tanker jeg har gjort mig, omkring det at konvertere til Islam. Det er selvfølgelig umuligt at komme ind på det hele; der sker jo så meget med én og udviklingen standser aldrig. Islam er en utrolig levende religion; det mærker man hele tiden. Jeg har aldrig fortrudt mit valg og på trods af de vanskeligheder, vi muslimer møder i dag og vel altid har mødt, så er det, det bedste valg, vi nogensinde vil kunne træffe.

Tags:

Send til en ven Send til en ven

Readers Comments (0)

Comments are closed.

Relaterede

Seneste indlæg